De sidste detaljer i genåbningsplanen for sport er nu klarlagt og vi kan fra onsdag den 21. april byde klubbens medlemmer under 18 år velkommen tilbage til en næsten normalt træning. Det har vi glædet os til!
Grundet enkelte restriktioner og at Midtbyhallen er inddraget til Covid-19 testcenter, har vi brugt de seneste dage på at få puslespillet lagt, så alle hold får mulighed for at træne så tæt på den oprindelige plan for sæsonen. De opdaterede træningstider kan nu findes i holdsport. Det må forventes at Midtbyhallen ikke er tilgængelig foreløbigt og at denne plan derfor vil gælde resten af sæsonen....som altid i disse tider kan der blive behov for justeringer, så hold øje med Holdsport.
Som udgangspunkt er alle træninger nu indendørs med maksimum 25 deltagere (inkl. trænere) - vi vil dog bede alle spillere medbringe både indendørs og udendørs tøj til træningerne i Gymnasiehallen. Hvis vejret lokker kan enkelte træninger blive afviklet i den friske luft☀️.
TAK for tålmodigheden. Vi ved det har været en lang vinter med mange utålmodige børn og vi glæder os til at få fuld gang i hallerne resten af sæsonen.
Til slut vil jeg allerede nu også nævne, at klubben er begyndt at samle ideer til en sæsonstart, der kan sparke næste sæson igang, få rystet holdene sammen og fortsætte den fremgang Svendborg Basketball Club har haft de seneste år. Gode ideer må meget gerne deles med Louise eller Karin.
På bestyrelsens vegne
Louise Jørgensen