Svendborg Shooting Camp 2019

W1siziisijiwmtkvmtavmtcvmtg3dm12ymjwef9ps0jbtk5fui5wbmcixv0?sha=1655366eac7cfd93
Banner%201600x400
Om campen

Hvornår:  30. jun kl. 16:00 - 4. jul 2019 kl. 15:00

Hvor: Gymnasiehallen, A. P. Møllers Vej , 5700 Svendborg, Danmark

Hvem: Alle fra 11 - 19 år. Begynder, Letøvede, Øvede 

Camp-pris: 1.499 kr. 

Tilmeldingsfrist:  10. jun 2019

Link til tilmelding: https://www.dgi.dk/arrangementer/201909156051

Download invitationen: Invitation til Shooting Camp 2019


SVENDBORG BASKETBALL CLUB INVITERER FOR 15. ÅR I TRÆK, TIL SVENDBORG SHOOTING CAMP!

I Svendborg Basketball Club er vi stolte over at kunne tilbyde basketball-camp for 15. år i træk i sommerferien. Det kan kun lade sig gøre fordi vi har et godt koncept, med dygtige og engagerede trænere, frivillige medhjælpere og deltagere. Det er en fornøjelse, at stå i spidsen for sådan et arrangement, når resultatet er svedige ansigter, glade smil, trætte ben og nye bekendtskaber både blandt spillere, trænere og forældre, der ofte kommer langvejs fra. Hvert år ser vi nye ansigter fra alle dele af landet, og det er med til at motivere os til, at forsætte med at udvikle konceptet.  

Hvis du har et ønske om at blive en bedre basketballspiller, er Svendborg Shooting Camp 2019 lige noget for dig. Du bliver hver dag trænet at vores dygtige trænere anført af head coach Rasmus Christensen. Alle trænere har stor erfaring med og kendskab til basketball både som spillere og trænere. Svendborg Shooting Camp er en camp for alle, både drenge og piger, på tværs af niveau og alder. Hvad end du er nybegynder eller har ambition om at blive professionel, hjælper vi dig på vej, og vi giver dig tilmed et stærkt og sjovt fællesskab med de andre campdeltagere undervejs. På vegne af Svendborg Basketball Club og Svendborg Shooting Camp glæder jeg mig til at se nye, såvel som tidligere, deltagere i uge 27 i Svendborg!

Karin Olsen, Formand Svendborg Basketball Club

Rz5a8062
Rz5a7994
"LAD MIG STARTE MED AT SIGE, AT SHOOTING CAMP 2019 BLIVER DEN BEDSTE NOGENSINDE! "

Velkommen til Shooting Camp 2019! Jeg har valgt at lave Shooting Camp lidt om i forhold til tidligere år, så den lige bliver 20% bedre! Vi bryder spillet ned i mindre dele og arbejder med jer i 3-mod 3-situationer, så i får trænet jeres spilforståelse. Mikkel Plannthin fra Svendborg Rabbits, der er en af landets bedste skytter og scorer 2,7 3’ere per kamp på hele 42%, filmer jeres skud i løbet af campen og giver jer gode råd til hvordan, I kan komme til at skyde lige så godt som han gør! 

Vores trænere på campen er selv spillere og trænere på højt plan i Danmark, og de har brugt en masse timer alene i hallen. I løbet af campen vil de holde nogle træningspas, hvor de viser jer de øvelser de laver, når det kun er dem, der er i hallen. Oven i alt dette vil der selvfølgelig være 5-mod 5-turnering, en tur i svømmehallen og tid til hygge. Jeg glæder mig enormt meget til at se jer arbejde benhårdt i løbet af ugen, og komme hjem som endnu bedre basketballspillere! Pak sportstasken, tag dine holdkammerater med, og bliv en del af endnu en sjov og lærerig Svendborg Shooting Camp i den første uge af sommerferien!

Rasmus Christensen, Head Coach

BLIV EN BEDRE BASKETBALL SPILLER OG EN BEDRE HOLDKAMMERAT!

Træningen på Svendborg Shooting Camp har til formål at forbedre den enkelte spiller, både på det individuelle plan, men samtidig også som en del af et hold. 

Træningen deles op i tre dele: Formiddagens træning består af meget teknisk og individuelt arbejde, som f.eks. footwork, skud-og dribleteknik, som instrueres af nogle af landets bedste spillere.  

Øvelserne er alle sammen nogle, som spillerne selv har brugt til at blive så gode, som de er i dag. Så her vil der være massere af inspiration at hente, til når du er alene i hallen og arbejder på dit game! Det er også her, vi har professionelle trænere til at køre styrketræningsforløb med jer, og du vil få filmet og analyseret dit skud, så du har resten af dagen til at arbejde på det.

Om eftermiddagen bryder vil spillet ned i mindre dele og arbejder meget med 3 mod 3-situationer. Bla. pick-and-roll hvor du lærer at læse spillet både som angrebsspiller, men også som forsvarsspiller, så du bliver bedre til at hjælpe dine holdkammerater, hvis de kommer i problemer på banen. De forskellige spilsituationer trænes først og så gennemspilles de i kampe 3 mod 3.Om aftenen vil træningerne primært bestå af skudkonkurrencer og kampe 5 mod 5 - ofte med indbygget taktik og særregler, med henblik på bestemte facetter af spillet.  

Udover træningen på campen, vil de forskellige trænere også være behjælpelige med, at vejlede om specifik individuel træning til den enkelte spiller, både på og uden for basketballbanen. Under Head Coach Rasmus Christensen, kan du som spiller være sikker på, at træningsintensiteten vil være helt i top. Rasmus har, ligesom vores andre dygtige trænere, stor erfaring i rollen som camptræner.  

Det endelige træningsprogram er ikke fastlagt endnu, men vi garanterer, som altid, et lærerigt, sjovt og motiverende program i gode rammer. 

Rz5a9521
Følg os på Facebook!
Har du et spørgsmål?

Hvis du har et spørgsmål angående Shooting Camp 2019, er du velkommen til at kontakte formand Karin Olsen.