Svendborg Basketball Club

-vi stiler lidt højere end andre

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Sejr for drengeholdet i Lundaspelen

Email Udskriv PDF
Basketball: Internationalt gennembrud for ungdomsholdene i Svendborg (SBBC)
Eller
To ungdomshold fra SBBC har formået at kvalificere sig til lørdagens landspokalfinaler.

To ungdomshold fra Svendborg deltog i Lundaspelan. Stævnet, der er et af Nordeuropas største, foregik fra d. 2. til 5. januar i Lund, Sverige.

I stævnet deltager traditionelt de bedste ungdomshold fra de nordiske lande. Derudover deltog hold fra Tyskland, Holland, Østrig, England og Polen.

Svendborgs juniorer årgang 94/95 kæmpede mod 45 andre hold.
Efter på fornem vis at have vundet sin pulje, og derved spillet sig i slutspillet, måtte juniorerne se sig besejret af et udvalgt hold fra Sydengland, efter en meget tæt kamp, hvor spillerne præsterede en fremragende optræden. Derved endte holdet som det andet bedste danske hold og på en samlet ottendeplads.

Svendborgs drengehold (årgang 1996) var aldeles suveræne gennem hele turneringen.
Holdet blæste gennem deres pulje som vindere.
I ottendelsfinalen mødte drengene de evige rivaler fra Åbyhøj i Århus. Kampen blev vundet med 35 overskydende points.
I kvartfinalen mødte holdet en skræmmende modstander – de tyske mestre!
Efter en hård kamp og fantastisk fight vandt Svendborgs drenge med 18 points!
I semifinalen stod turneringens nye favoritter klar – ligeledes fra Tyskland, med 2 spillere på næsten 2 meter, og et frygtindgydende hold. Drengene fra Svendborg vandt på samme vis med 11 points .

I finalen stod Værløses drenge klar.
I en arena med 2000 tilskuere, lasershow, røgkanoner, flaghilsen og spillerpræsentation var scenen sat. Det var nu holdet skulle kaste nerverne over bord og stå distancen.
Efter en nervøs start, hvor Værløse bragte sig foran, gik det kun en vej – Svendborgs vej!
Svendborgs drenge vandt en historisk sejr med 10 overskydende points. Drengene vandt hele hallens hjerter (på nær de fremmødte Værløsetilhængere). Således kunne man med svensk og tysk accent høre folk råbe Svendborg, Svendborg ... jo- det var stort! Steen Gertz, der er træner for begge hold var med rette, en meget stolt mand!

Svendborgs juniorhold og drengehold står på lørdag i Åbyhøj klar i hver sin landspokalfinale. De spiller kl. 17 og kl.19
Det er en meget flot præstation i sig selv, at stå i en sådan finale. Modstanderen er i begge tilfælde Værløse fra Kbh.

 

INFO Drenge 10/11

Kære alle drengespillere årgang 97/98 (og deres forældre)

Så starter basketballsæsonen igen, efter en forhåbentlig god og begivenhedsrig sommerferie.

Svendborg basketball Klub har gjort et stort stykke arbejde for at samle trænerteamet bestående af:

Læs hele artiklen>

Du er her Forside