Kære talent/eliteidrætsudøver!

Svendborg er som bekendt Team Danmark Elitekommune, og i den forbindelse samarbejder vi med Team Danmarks eksperter om at tilbyde kurser for lokale talenter og eliteidrætsudøvere. Foreløbig har vi planlagt følgende kurser i 2012:

Basal idrætsskadebehandling og –forebyggelse

Kurset indeholder teoretisk basisviden og praktiske råd om, hvordan du kan forebygge og behandle skader. Du kan læse mere om kurset her: http://svendborgelite.dk/uddannelse/team+danmark-kurser/idr%c3%a6tsskadebehandling

Tid:
Kursus 1: 15. maj 2012 kl. 16.00-20.00 eller
Kursus 2: 22. maj 2012 kl. 16.00-20.00

Kurserne er ens, så du skal kun tilmelde dig én af dagene.

Målgruppe:
For at kunne deltage i kurset skal du opfylde følgende kriterier:
· Du skal træne minimum 10 timer om ugen
· Du skal gå i minimum 8. klasse eller være over 15 år
· Du skal tage dine forældre eller en træner, hvis du er under 18 år

Der er plads til max. 40 deltagere pr. kursus, og vi gennemfører ved minimum 20 deltagere.
Du skal medbringe sportstøj. Vi sørger for sandwich, frugt og vand.

Pris:
Vi har besluttet, at tilbyde kurserne gratis, så der vil denne gang ikke være egenbetaling til kurserne.

Underviser:
Fysioterapeut Rasmus Holst.

Sted:
Kurserne afholdes i Gymnasiehallen bag Svendborg Gymnasium, A.P. Møllersvej 35, 5700 Svendborg.

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig kurset ved at sende mig en mail med følgende oplysninger:
· Kursusnr.
· Dit navn
· Dit mail
· Dit tlf.nr.
· Din alder
· Din idrætsgren
· Navn på forældre/træner hvis du tager dem med

Tilmeldingsfristen er 7. maj.

Vi har desuden planlagt et kursus i Basal sportsernæring, som indeholder teoretisk basisviden og praktiske råd om, hvordan du kan optimere din kost i en travl hverdag. Kurset afvikles over 2 aftener den 18. og 25. september. Indbydelse hertil kommer senere.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig.

Mange hilsner

Jannie Kaae

Elitesekretariatet
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Tlf. 62 23 30 37/30 63 62 38
www.svendborgelite.dk