Svendborg Basketball Club tilknytter ”Træneransvarlig”,gældende for den næste sæsonWilliam
Baggrunden for beslutningen:
Bestyrelsen i Svendborg Basketball Club har igennem flere sæsoner ønsket at skabe et trænermiljø i klubben der inspirerer og motiverer til uddannelse, netværk, socialt samvær og derved styrke talentudviklingsmiljøet.
Basketball er i vækst såvel nationalt som lokalt i SBBC hvor klubben længe har haft ønsker om at have drengehold i alle rækker samt et medlemstal på 250.
Imens det første mål er nået, så er SBBC tættere på de 250 end nogensinde før.
Væksten i klubben har dog også medført øget pres på organisationen og derfor har bestyrelsen indset, at der skal organisatoriske kræfter til udefra, for at bibeholde væksten - uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Derfor har SBBC tilknyttet William Bond, i indsatsen på at skabe et kvalitetsrigt træner- og talentudviklingsmiljø for Svendborg Basketball Club.
Vi byder William velkommen i klubben og ser frem til et godt samarbejde.


Opgaverne:
William’s opgaver er selvdefinerede i overensstemmelse med bestyrelsen og indeholder bl.a. følgende:

- Undersøgelse, udvikling og implementering af et succesfuldt talentudviklingsmiljø i SBBC med fokus på trænerne
- Dybdegående interviews med trænere, ledere, bestyrelse og nøglepersoner i SBBC
- Udvikling af SBBC’s specifikke talentudviklingsmiljø model
- Specificere og identificere gældende succesfaktorer for SBBC

Udvikling af trænermiljøet
- Bidrage med viden & kompetencer inden for basketballtræning & trænerrollen
- Bidrage med viden om dansk ungdomskultur & idrætskultur
- Bidrage med viden om internationale tendenser inden for ungdomsbasket

Skabe et trænernetværk der:

- Gør brug af hinandens erfaringer og kompetencer
- Nemt kan - og vil - hjælpe hinanden i brændpunkter
- Vægter det sociale aspekt højt og ”vil” hinanden
- Overordnet udvikling af værdisæt for talentudviklingen i SBBC
- Skabelse og implementering af et værdisæt for den fremtidige talentudvikling med fokus på trænerne

Første fase af William’s arbejde vil primært bestå af undersøgelser og interviews med trænere/ledere og nøglepersoner i SBBC, men det skal ikke afholde alle fra at byde William velkommen hvis i ser ham nede i hallen. Hans arbejdsperiode begynder 15. August.

Om William Bond:
William Bond er 28 år og bor til dagligt i Odense.
Han er uddannet inden for Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet 2016, hvorefter han tiltrådte i en udviklingskonsulent stilling hos DBBF på 30 timer, hvor hans primære opgaver er træneruddannelse og skolebasket i BørneBasketFonden’s regi.
Derudover har William været medvirkende til at starte BørneBasket Odense, hvor han træner et 6-12 år pigehold. Dertil træner han også et pigehold for 12-16 årige i Odense Basketball.